/BRANDFARE

BRANDFARE

Politiet advarer: Naturen er knastør  –

 

Tørt og solrigt vejr har negative konsekvenser for risikoen for naturbrande landet over.

Særligt i løbet af påsken er tøkeindekset sendt på himmelflugt.

Ikke siden midten af marts er der faldet nedbør af betydning. Det har fået tørkeindekset til at nå rekordhøjder for årstiden.

Igår lød det landsdækkende tørkeindeks på 8,5 hvilket betyder, at vi i Danmark i gennemsnit mangler 85 millimeter regn, før jorden atter er mættet med vand.

– I de her dage, hvor der er rigtig varmt og tørt, er der fare for, at der kan opstå ild i, siger vagthavende meteorolog ved DMI Henning Gisselø.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi har mærkede man den øgede brandfare lørdag eftermiddag. Her modtog man anmeldelser på tre naturbrande, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj,

– Vi har af og til småbrande, men der er ingen tvivl om, at tørken er skyld i, at brandene har bredt sig ret hurtigt, siger Ole Vanghøj.

Derfor advarer han mod at bruge kulgrill, ukrudtsbrændere og andet, der let kan antænde en brand.

– Det er ligesom sidste sommer, husk at bruge fornuften, siger Ole Vanghøj.

Faren for naturbrande fortsætter de kommende dage. Først i løbet af imorgen er der udsigt til en smule nedbør – desværre ikke i et omfang der er stort nok til at udligne risikoen for naturbrande.

/ritzau/ og TV2 Vejret.

Arkivfoto: Falck

Historien er fra LIMFJORD UPDATE