/DIREKTØREN ER FUNDET

DIREKTØREN ER FUNDET

Destination Limfjorden har fundet sin direktør

 

Det bliver Kristina Lehmann Schjøtt skal stå i spidsen for Destination Limfjorden, som er et turismesamarbejde mellem Skive, Struer og Morsø kommuner.

I en pressemeddelelse oplyser Destination Limfjorden, at man med Kristina Lehmann Schjøtt.

Destination Limfjorden har fået en stærk og erfaren leder indenfor turismeområdet, som kan være med til skabe øget opmærksomhed og flere samarbejder på både nationalt og internationalt plan. Hun kommer fra en stilling som turistchef i Mariagerfjord Kommuner.

De seneste uger har styregruppen vurderet et stærkt felt af kandidater, og borgmestrene ser nu frem til samarbejdet med Kristina Lehmann Schjøtt, som skal løfte opgaven med at tage ansvar for opbygning og udvikling af det nye selskab, Destination Limfjorden, hvis formål er at udvikle turismen omkring Limfjorden.

– Jeg glæder mig til at være med til at udvikle den kommende Destination Limfjorden. Der er et magisk sted, som har rigtig meget at byde på. Der er mange små perler, der gør området helt unikt. Selvom destinationen er blandt de mindre, rummer den et enormt potentiale med sin centrale placering ved Limfjorden, som er et unikt og naturskønt område, fortæller Kristina Lehmann Schjøtt.

En af hendes første opgaver bliver at ansætte et stærkt hold til det videre udviklingsarbejde.

Stærk baggrund
Kristina Lehmann Schjøtt har arbejdet med turisme i både Mariagerfjord og Holstebro Kommune. Hun er en stærk kommunikatør, god til at skabe netværk og har øje for at lave markedsanalyser. Hun mestrer tysk og engelsk og har også et stort netværk over hele landet, som hun kan trække på. Hun har tidligere i karrieren også været sekretariatsleder i Dansk Turismefremme og bureau leder i Esbjerg Erhvervsudvikling.

Hun har desuden arbejdet for ECCO med at analysere markeder, kunder og forbrugeradfærd samt været wellnesschef for Rømø Golf & Wellness.

Privat bor hun i Bjerringbro. Hun er gift og er mor til to piger. Hun bruger fritiden i naturen med familien, på løb, hyggefodbold (hun har tidligere været elitespiller), læsning, frivilligt arbejde samt at få inspiration gennem sit netværk.

Der holdes stiftende generalforsamling i Destination Limfjorden torsdag den 20. februar 2020 kl. 17.00-19.00 i Nykøbing.

Baggrund
Destination Limfjorden er et fælles destinationsselskab mellem Skive, Morsø og Struer kommuner. Kommunerne i og omkring Limfjorden tror på Limfjorden som motor for udviklingen af turismen

Samarbejdet er blevet til på baggrund af vedtagelsen af den nye lov om dansk turisme (L67), og den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremme systemet skal den kommunale turismefremmeindsats frem mod 2020 konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale turismefremmeindsats

Destinationsselskabet vil få en enestående position og tydelig profil. Områdets DNA handler om livet på, ved og af Fjorden. Dette er autentisk og kan få international gennemslagskraft
I et gensidigt respektfuldt samarbejde vil kommunerne understøtte et turisterhverv i vækst. Gode aftaler lokalt er forudsætningen for at løfte det fælles destinationsarbejde.

Med skabelsen af Destination Limfjorden professionaliseres den fælles turismeudvikling med respekt for de allerede opnåede resultater i det lokale arbejde

Artiklen er fra Limfjord Update