/DIRTY OYSTER

DIRTY OYSTER

Dirty Oyster – Årets Folkeøsters!

Nu får alle mulighed for at dyste om at lave den bedste østersret i konkurrencen Dirty Oyster – Årets Folkeøsters. Det sker til det nye østers- og skaldyrsevent, Oyster Final d. 6. april 2019 her i Danmarks Skaldyrshovedstad – Nykøbing Mors.

 

Vinderen i denne konkurrence får, ud over den store ære, en luksus-gourmetmiddag på Sallingsund Færgekro, som starter i kroens vinkælder og fortsætter i Pejsestuen. Her vil køkkenchef Bob Trinkjær og kromand Jens-Peter Skov traktere og personligt sørge for menu, servering og vine.

-Her i Skaldyrshovedstaden vil vi rigtig gerne være med til at udbrede kendskabet til vores fantastiske skaldyr og ikke mindst østers. Med denne konkurrence vil vi gerne være med til at udfordre traditioner og nedbryde fordomme om, hvordan man skal spise østers. Hans Ejner Bertelsen, Borgmester (V), Morsø Kommune.

Ideen er at udbrede østers til det bredere publikum. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når deltagerne skal give deres bud, på hvordan østers bedst skal tilberedes. Alle kan tilmelde sig, og alle er velkomne.

Her sættes også fokus på den invasive stillehavsøsters, som Vilsund Blue stille til rådighed i forbindelse med konkurrencen.

-Vi har jo simpelthen så mange af disse invasive stillehavsøsters her i Limfjorden og det er bare et spørgsmål om tid, før de har bredt sig til hele fjorden. Løsningen er at spise sig ud af problemet. Konkurrencen jo en rigtig fin måde at lede opmærksomheden over på situationen samtidig med, at folk kan få øjnene op for, hvor godt de smager. Viggo Kjølhede, Formand for Foreningen Muslingeerhvervet.

I dagene op til Oyster Final og konkurrencen d. 6. april har deltagerne mulighed for at hente stillehavsøsters hos Vilsund Blue til en billig krone. Deltagerne skal tilberede deres østersretter hjemme hos dem selv og medbringe retten til markedspladsen, hvor den præsenteres for dommerpanelet.

Dommerpanelet vil bestå af Hans Ejner Bertelsen; Borgmester, Morsø Kommune, Jens-Peter Skov; Sallingsund Færgekro, Søren T. Mattesen; Adm. Dir., Vilsund Blue, Viggo Kjølhede; Formand, Foreningen Muslingeerhvervet, Ellen Phillipsen Dahl, Formand, Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, Morsø Kommune, Peter Schyum; Nordic Food College, Bethina Holm; Café Holmen.

Regler for konkurrencen kan findes på www.skaldyrshovedstad.dk/final og her kan programmet også følges, som det løbende udvikles.

For tilmelding og yderligere information kontakt: maria.kjelds@morsoe.dk

Programmet er under udvikling og kan følges på www.skaldyrshovedstad.dk/final

Danmarks Skaldyrshovedstad byder også på Skaldyrsfestival i juni og Østers- og Muslingepremiere i oktober. Nykøbing Mors huser desuden en afdeling af DTU Aqua, der forsker i opdræt af skaldyr og tang. Dertil kommer planer om at etablere et kommunalt drevet Modtagecenter for Østersturisme.

 

For yderligere information:

Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) Hans.Ejner.Bertelsen@morsoe.dk

Maria Kjelds, Projektleder Morsø Kommune maria.kjelds@morsoe.dk