/FØR POKALKAMPEN

FØR POKALKAMPEN

Mors-Thy Håndbold før pokalkamp: – Vi skal udvise respekt   –

 

I aften spiller Mors-Thy Håndbold sidste kamp i denne sæson. Det sker med en kamp på udebane mod Hjallerup IF i pokalturneringens 6. runde.

Vinderen avancerer til 1/8-delsfinalerne.

Hjallerup spiller til daglig i 2. division, men det betyder ikke at Mors-Thy Håndbold tager let på opgaven:

– Pokalkampe er altid en svær størrelse, og man skal huske at have respekt for modstanderne og deres kvaliteter. Vind eller forsvind-elementet i kampene giver noget nerve og spænding, og der er sket overraskelser gennem tiden, men der er ingen tvivl om, at kampen onsdag er en, som vi skal vinde, skriver klubben på sin hjemmeside.

Kampen bliver den sidste for assistenttræner Heino Holm Knudsen, ligesom det er sidste optræden i den blå trøje for en række spillere: Kasper Fruerlund, Nicolaj Spanggaard, Ronnie Nicolaisen, Nicolai Sommer og Asbjørn Madsen.

Et lille kuriosum omkring kampen er i øvrigt, at Hjallerup IF har Asbjørn Madsens to brødre på holdkortet.

Der er kampstart i Hjallerup Idrætscenter kl. 19.30

Foto: Mors-Thy Håndbold

Historien er fra LIMFJORD UPDATE