/MORS-THY LOTTERIET
Vind i Mors Thy Lotteriet

MORS-THY LOTTERIET

Mors-Thy Lotteriet 2019 starter på lørdag

Traditionel tro er hovedpræmien en splinterny bil, når Mors-Thy Lotteriet 2019 skydes i gang på lørdag. Der skal findes 51 vindere ialt til præmier med en værdi på 147.503 kroner.

Der er 2.700 lodsedler til salg, der hver koster 100 kroner stykket. Salget starter på lørdag og slutter, når der er udsolgt, dog senest den 27. april.

Førstepræmien er en VW Take UP! til en værdig af 107.093 kroner fra Volkswagen Thisted – Nykøbing Mors.
Thisted Forsikring smider bilforsikringer for 3.500 kroner oveni så den samlede førstepræmier bliver på 110.593 kroner.
Andenpræmien er for 10.000 kroner vedligeholdelsesfrie døre og vinduer fra Hvidbjerg, som Tømmergården har skænket til lotteriet, mens Montra Hotel Hanstholm står bag tredjepræmien i form af et gavekort på 2.500 kroner.
Herudover er der to præmier fra Thy Rock i form af to-dages billetter og 45 gavekort til 500 kroner hver skænket af Min Købmand Fælledvej, SPAR og Havnekøbmanden alle i Nykøbing, Go+ Mad SPAR i Thisted, Snedsted og Koldby, Dagli´Brugsen i Øster Assels, Durup, Frøslev og i Hundborg samt Superbrugsen i Thisted, Glyngøre og Øster Jølby.
– Vi håber, at Thy- og Morsingboerne vil bakke op omkring Mors-Thy Lotteriet. Her går alt overskuddet til ungdomsarbejdet til TIK Håndbold og HF Mors, fortæller Hans Peter Jarl Madsen, der koordinerer lotteriet for de to foreninger.
De 2.700 lodder sælges fra på lørdag og sælges i forbindelse med Forårsmessen i Nykøbing, til Mors-Thy Håndbolds hjemmekampe, hos flere af Mors-Thy Lotteriets præmiesponsorer og ved dørsalg i Thy og på Mors.
Yderligere informationer:
Hans Peter Jarl Madsen, tlf. 2123 1231
Tekst : Christian Kjeldsen