/PENGE I KASSEN

PENGE I KASSEN

Stærekasserne på Mors blitzer to gange i timen

I oktober sidste år blev der sat en række stærekasser op rundt omkring i hele landet – heraf to på Rute 26 på Mors.

I alt har stærekasserne til sammen udskrevet 22.500 bøder hvilket har sikret statskassen omkring 35 millioner kroner. Tallene stammer fra en aktindsigt, som DR har søgt hos Rigspolitiet.

Og det er de lokale stærekasser på Vildsundvej der har Danmarksrekorden. Her blitzer stærekasserne i gennemsnit to gange i timen.

Ikke overraskende
De mange fartbøder overrasker ikke Rådet for Sikker Trafik.

– Man kan jo aldrig være tilfreds med, at der bliver udskrevet bøder, for det er jo ensbetydende med, at der er blevet lavet en overtrædelse. Det er dog ikke overraskende, for vi ved at fart generelt er et problem. Mange kører for hurtigt og nogle rigtig meget for hurtigt. Det har også været et fænomen i Nordjylland, og det overrasker mig ikke, at der er udskrevet bøder for det beløb, fortæller administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, til TV2 Nord.

Tekst og foto : LIMFJORD UPDATE