/PETER NIELSEN

PETER NIELSEN

Peter Nielsen-dokumentar nomineret til årets bedste

 

Dokumentarserien om den 26-årige landmand fra Mors, Peter Nielsen der stammer, er blevet nomineret til Billedbladets TV-dokumentarpris.

Peter Nielsen blev kendt over hele landet, da han tilbage i februar 2019 medvirkede i en dokumentar på TV2 omhandlende de store udfordringer der følger med når man som Peter Nielsen stammer. I TV-udsendelsen fulgte seerne morsingboen på stamme kursus, og kunne på tætteste hold følge med i de fremskridt kurserne kastede af sig. Efter blot fire dage på det første stemme kursus stillede Peter sig op på en mælkekasse og holdt en tale midt i Aarhus uden at stamme. Men Peter Nielsen fik ikke holdt stemmetræningen ved lige, og måtte derfor tilbage på stemme kursus, hvilket kastede endnu en dokumentarudsendelse af sig. De sidste dokumentar blev sendt i december.

Billedbladets TV-dokumentarpris er på 100.000 kroner og tager sigte på at støtte produktionen af danske dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme. Ud over Peter Nielsen-dokumentaren “Jeg er stammer”, er også DR’s dokumentar “Skøn, skæv og 98” om den 98-årige Tove, der dagligt ryger en joint og DR’s “En Stille forsvinden” der handler om den Alzheimer-syge Bjørn Jacobsen og hans familie, nomineret.

Vinderen udpeges af en komité, der består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør Annemette Krakau og producer – formand for komitéen – Mads Egmont Christensen.

Vinderen af den store TV-dokumentarpris offentliggøres ved en stor fest på Hotel d’Angleterre i København den 28 februar.

 

Artiklen er fra Limfjord Update