/SPILLESTEDET THY

SPILLESTEDET THY

Dansk og international rock og PH på plakaten i Thy

Spillestedet Thy byder på en marts måned, der bliver den travleste i spillestedets historie. Der er flere koncerter hver eneste uge, spredt udover Thy.
I næste uge starter ballet allerede torsdag den 7. marts, hvor man fejrer samfundsrevseren PH´s 125 års fødselsdag. Det sker med PH PÅ NY, der med Margrete Grarup (vokal og percussion) Michael Sunding  (Klaver, vokal og percussion), byder på et sandt festfyrværkeri af nogle af PH´s mest elskede sange. Koncerten foregår i Musikskolens Koncertsal på Tingstrupvej.
Fredag kan man opleve Nicolai Noa fra Magnolia Shoals, der er gået solo når URT slår dørene op og overladen scenen til sang fængende sange, hvor mørket stadig lurer, men med et lettere lydbillede og et mere poppet udtryk. Der er tale om en dobbeltkoncert, hvor også Efter Festen fyrer den af i URT Huset på Plantagevej i Thisted.
Lørdag aften er det dansk rock for de unge i Plantagehuset og for dem, der er lidt mere grå i toppen i Thisted Musikteater.
I Plantagehuset kan man blive rystet godt igennem med et af landets bedste rockbands, der efter en pause er tilbage for fuld udblæsning : THE BUE VAN. Deresfemte studiealbum Would You Change Your Life? udkom i september 2012 og blev indspillet i og produceret af Joshua, som tidligere havde produceret bl.a. Kent, Kashmir, D-A-D og Carpark North. Aldeles forrygende (nordjysk) rock fra øverste hylde. Udover THE BLU VAN kan man også opleve norske THE DOGS, der spiller en højoktan blanding af garage, punk og soul. Gaffa beskriver musikken som garagerock der både er moden og legende.Tredje navn på plakaten er  L. T. Valentin, som er kunstnernavnet Lasse Tarp går under, udsendte i 2012 EPen ”Tilstande i Øst og Vest”, som placerede ham på landkortet som solo-artist. Koncerten foregår i Plantagehuset. 
I Thisted Musikteater kan man møde Halberg & Friends, der dækker over nogle af landets bedste musikere, der – udover egen solokarriere – også har bakket alt, der kan krybe og gå i toppen af dansk rock op på turneer de seneste årtier. Kapelmester Paul Halberg lover, at genhør med hits gennem de sidste 40 år som ”Magi i Luften”, ”Efterår”, ”Elskes af dig”, ”Spiller et spil”, ”Mandagsstævnemøde”, ” Jeg vil la’ lyset brænde”, “Brændende Læber” og ”Transit”, der bliver leveret med intensitet, nerve og masser af spilleglæde… Koncerten arrangeres i samarbejde med RYTMUS.
Der er billetsalg på ticketmaster.dk eller ved døren.