/STJERNEFELT INDTAGER MORS

STJERNEFELT INDTAGER MORS

Stjernefelt af kokke og tjenere klar til at indtage Mors  –

 

 

Michelin, Årets Kok 2019 og Kokkelandsholdet er alle repræsenteret, når DM i Østersgastronomi for anden gang afvikles lørdag den 12. oktober 2019 kl. 10.00-17.00 ritzau i Danmarks Skaldyrshovedstad Nykøbing Mors. DM holdes sammen med Østers- og Muslingepremieren.

Med i konkurrencen er også Nørre Vosborg, der stiller med Niklas Guldbrandt Ormstrup som hoveddeltager og med Niklas Majland og Benjamin Hansreden som hjælpere. Det er første gang Nørre Vosborg deltager i DM i Østersgastronomi. 

Jakob Jensbye fra Anlægspavillionen i Holstebro deltager med Jesper Madsen som hjælper. Jensby er en del af Kokkelandsholdet.
Fra Tambohus kommer Henriette Bæk Laursen, der får hjælp fra Frederik Havn fra Sandgaarden i Søndervig til konkurrencen.
Morsingboen  Mette dahlgaard fra Restaurant Gemyse på NIMB i København er også blandt deltagerne i lighed med Daniel Justesen fra Limfjordens Hus i Glyngøre.
Årets Kok 2019 Kristoffer RIngsing fra  har også meldt sig klar og det samme har den tidligere coach og Holdkaptajn for Kokkelandsholdet Nicolas Min Jørgensen.
Formand for dommerkomiteen, der blandt andet tæller Michelin-kokke, bliver Per Mandrup, der er landets mest anerkendte dommer ved internationale kokkekonkurrencer.
Flere lokale DM deltagere til Østersåbning og champagnesabling
DM i Østersgastronomi afvikles samme dag som DM i Østersåbning, der i år kan fejre 25 års jubilæum, samt DM i Champagnesabling, der afvikles for tiende gang. 
Den regerende og ottedobbelt Danmarksmester Jesper Knudsen stiller op – ovenpå en flot syvende plads ved VM i Østersåbning i Galway. Han skal blandt andre op imod Henrik Axelsen, Aarhus TECH, der har givet ham kamp til stregen de seneste to år. Men også Mark Warren og Thomas Linde Dideriksen fra LEGO i Billund samt Nick Anker Shiøler Laursen fra Silkeborg er blandt deltagerne. 
Hos Juniorerne stiller Danni Jakobsen fra Yutaka Sushi Bar i Herning og skal dyste imod bl.a. Freja Skov Larsen fra Sdr. Omme Kro, Jesper Madsen fra Anlægspavillionen i Holstebro, Meklas Majlandt fra Værftet i Struer og Mads Andersen fra Nørre Vosborg m.fl.
Ved DM i Champagnesabling sabler sidste års vinder Nick Anker Shøler Laursen fra Silkeborg imod blandt andre Susanne Hvam Sørensen fra Hotel Thinggaard i Hurup, Sonni Jakobsen fra Ruths Hotel i Skagen, Charlotte Heiselberg fra T. Tholstrup Catering i København og Nils Ulrik Egum fra ISS, København.
– Jeg tør godt love, at det bliver en benhård dyst om hæder og ære, når de tre mesterskaber løber af stablen. Det her line-up af fabelagtige kokke til DM i Østersgastronomi, kommer stensikkert til at give publikum nogle fantastiske oplevelser på dagen, hvor også publikum får lov til at smage nogle af de mange spændende retter, kokkene sender op til dommerpanelet, fortæller Anders Heegaard, der er Vicepræsident i Kokkeforeningen Danmark og ansvarlig for konkurrencen.
Morsø Kommune glæder sig over kæmpeinteresse
Også i Morsø Kommune glæder man sig over interessen fra hele landet.
– Mors er stolte over at være værtsby for danmarksmesterskaberne, og de er med til at understrege Nykøbing Mors´ status som Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi glæder os over, at så mange kokke og tjenere fra øverste hylde fra hele landet kommer til Østers- og Muslingepremieren, som samtidig er med til at sætte Mors på Danmarkskortet, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen.
Læs meget mere om hele arrangementet, der går under navnet Østers- & Muslingepremieren på www.skaldyrshovedstad.dk/premiere
Fotos:
Morsø Kommune
Yderligere informationer :
Christina Jensen, Morsø Kommune, tlf. 5114 5901